Reborn passion

Om min Reborn Passion

Jeg startede i 1986 da jeg var 15 år.

Jeg var ikke tilfreds med hvor dukke-agtige babydukkerne var. De var fint nok udformede som babyer, men farverne passede ikke med virkeligheden og øjnene var hæslige. Hår var der heller ikke noget af, og de der stive kroppe var der ingen cuddle-effekt i. Så jeg skilte dukkerne ad, malede dem og skiftede øjnene ud med glasøjne købt hos “Pias dukker og hobby” et eller andet sted i KBH, og måtte indkassere den ene omgang skæld-ud af min mor efter den anden fordi jeg altid ødelagde mine dukker. Hun samlede på antikke dukker som jo falder i værdi hvis man fikser dem op, så hun mente det samme var gældende for mine – men jeg var ligeglad, for de skulle ikke sælges men være mine babyer, når jeg nu ikke var gammel nok til at blive mor til et levende barn.

Sådan fortsatte det. Jeg rejste til Flensborg et par gange årligt for at købe en zapf babydukke med hjem, og så gik reborn projektet igang.

I 1999 var jeg i USA og købte et par Berenguer dukker med hjem til samme formål. Jeg Googlede berenguer og så kan det godt være der skete noget – REBORN DOLLS dukkede op flere steder, og så kan det godt være min passion tog fat. Og sikke det har vokset.

Dengang i 1999, startede man i USA med at gøre kinder røde med læbestift, akrylmaling på læber, nye øjne kunne man længe slet ikke købe, og man rootede ikke de første mange år, men brugte enten parykker eller limede hår på, eller gjorde ingenting og lod dem være skaldede. Og nu er der et helt univers af Rebornere som jeg er så heldig stadig at være en del af.

Nu har hobbyen heldigvis også vundet indpas i Danmark, og det er dejligt nu med fælles rebornere i ens eget land man nu kan snakke med, mødes med en gang imellem og udveksle erfaringer med.

Translate »